Ny bogføringslov


Digital opbevaring

Der er indført krav om at bogførings-materiale og bilag opbevares digitalt. Dvs. alle bilag skal scannes og gemmes digitalt. Dog gælder kravet ikke for detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag. Kravet indføres særligt for at forbedre muligheden for at kunne gennemføre skattekontrol. Kravet vil ikke gælde personlige virksomheder med en omsætning under 300.000 kr i to sammenhængende år.
Der var i det oprindelige lovforslag indsat en 10 dages frist for at scanne bilagsmaterialet, når de var bogført. Denne frist er nu taget ud af lovudkastet. Der er således ingen endelig frist, men loven stiller dog stadigt krav til ”snarest mulig” bogføring. Man tager hensyn til virksomhedens kompleksitet, antallet af transaktioner og transaktionernes økonomiske omfang.
Der indføres også krav om at der løbende skal foretages backup, og at denne skal opbevares betryggende.
Hvis hverken det originale digitale bogførings-materiale eller en backup kan stilles til rådighed ved forespørgsel fra de offentlige myndigheder som har krav på materialet, kan der pålægges bøder. Lovudkastet har desuden også hævet loftet på bøder til 1.5 mio. DKK.

Beskrivelse af bogføringen

Alle virksomheder skal foretage en beskrivelse af sin bogføring, herunder hvordan det sikres at alt bogføres, hvem der er ansvarlig for bogføringen, hvor tit der bogføres, hvor ofte der tages sikkerhedskop og hvordan materialet opbevares.
Der er i dag en særlige regel om at man kan undlade denne beskrivelse, hvis man anvender et standardsystem og leverandørens beskrivelse anvendes og opbevares i virksomheden. Denne regel om standardsystemer ophører, og således skal alle virksomhederne fremadrettet beskrive sin bogføring.

Kontrol

Erhvervsstyrelsen vil udføre risikobaseret kontrol af bogføringen i virksomheder som endnu ikke har indsendt første regnskab, eller som har fravalgt revision.

Digitale bogføringssystemer

Fremadrettet vil virksomheder skulle anvende et digitalt bogføringssystem. Indførelsen af disse regler, vil også medføre at bogførings-materiale og bilag ikke kun opbevares i virksomhedens egne lokaler, men også skal placeres digitalt hos en tredjemand. Samtidig vil alle selskaber skulle oplyse samtidig med indsendelsen af deres regnskab, hvilket bogføringssystem de anvender.
Der lægges også op til regler om indsendelse af oplysninger (registreringer/bilag) via offentlige systemer (såkaldte modtagerpunkter). Det vil give myndighederne stor indsigt i alle danske virksomheders bogføring.
Man kan forvente at reglerne om digitale bogføringssystemer, opbevaring hos tredjemand samt modtagerpunkter, træder i kraft i 2024 for selskaber og 2026 for personligt ejede virksomheder.

Registrerede og ikke-registrerede bogføringssystemer

Indeholdt i lovforslaget er der også en sondring imellem registrerede og ikke-registrerede bogføringssystemer. Registrerede bogføringssystemer er verificeret og godkendt af erhvervsstyrelsen, og man er derved sikker på at overholde de nye lovkrav til bogføringssystemer. Det gælder f.eks. regler vedrørende persondata, ISO-standarder, informationssikkerhed mm. 

Det er ikke et krav at benytte et registreret bogføringssystem, men gør man ikke det, er det virksomhedens ejet ansvar at dokumentere og sikre at det system man benytter overholder alle lovkrav. 

Erhvervsstyrelsen har den 1. Januar 2024 udgivet en offentlig tilgængelig liste med registrerede systemer. 

se listen her