Frivillig tilbagebetaling af momslån

Tilbagebetalingsfristen for momslån, der forfalder d. 1 november 2021 og d. 1 februar 2022 er udskudt til 1. april 2022.

Lovforslaget om ændringen trådte i kraft 22. oktober 2021. 

Det er muligt at indgå en afdragsordning med skatteforvaltningen. Perioden vil være op til 24 måneder med en rente på 0,7% pr. måned.

Frivillig tilbagebetaling

Det er også muligt, at betale lånet tilbage før den nye frist. Dette sker ved, at skrive til SKAT i TastSelv Erhverv. I beskeden skal det oplyses, hvilket lån der er tale om samt hvilken dato, det ønskes at tilbagebetale lånet. 

Det kan dog tidligst ske 7 dage efter henvendelsen er sendt til SKAT. Herefter vil SKAT ændrer betalingsfristen for lånet. Tilbagebetalingen sker ved at overføre pengene til skattekontoen tidligst 5 hverdage før fristen. 

I denne forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, om udbetalingsgrænsen på skattekontoen er høj nok, således pengene ikke automatisk bliver overført tilbage til din erhvervskonto.